Teatrets Dag 2019

Lørdag d. 1. juni byder vi i samarbejde med Syddjurs Egnsteater, VærelZe 313 og Syddjurs Teaterforening velkommen til Teatrets Dag 2019!

Har du selv en drøm om at stå på de skrå brædder, se mere teater eller finde ud af hvad teater egentlig er? Så har du til Teatrets Dag rig mulighed for stifte bekendtskab med de mange forskellige teatertilbud i Syddjurs Kommune. Du får mulighed for at opleve nogle af vores yndlingskarakterer fra de seneste års Kaløspil, se teatereleverne fra Syddjurs Egnsteater lave små visninger, se film hvor du selv står på en scene, se en teaterforestilling og sidst men ikke mindst – møde dine lokale teatre. Syddjurs Teaterforening, Syddjurs Egnsteater, VærelZe 313 og Rønde Amatørteater vil hele dagen fortælle om deres aktiviteter.

Arrangementet er gratis, der er dog et begrænset antal billetter til teaterforestillingen, og billetter skal derfor bestilles i forvejen. Det hele starter kl. 11 og slutter kl. 15. Vi håber at se dig!

31/05/2019
X